Værdien af danske aktier er mere end fordoblet på fem år

Det danske aktiemarked steg med 10 pct. fra december til februar og har dermed genvundet sin styrke efter, at aktiekurserne faldt markant fra august til november i 2016. Fremgangen var bredt funderet med højdespringere som A.P. Møller – Mærsk, Danske Bank og Genmab, hvis kurser steg henholdsvis 22, 14 og 13 pct. Markedsværdien af samtlige børsnoterede danske aktier var dog ved udgangen af februar 63 mia. kr. lavere end ultimo juli 2016, hvor den var højest. Udviklingen var drevet af Novo Nordisk B-aktien, som fra august til februar faldt med 261 mia. kr. Den samlede markedsværdi af børsnoterede danske aktier er siden begyndelsen af 2012 steget med 1.383 mia. kr., svarende til 134 pct. De fem største børsnoterede selskaber – Novo Nordisk, A.P. Møller – Mærsk, Danske Bank, Vestas og Coloplast – tegner sig for halvdelen af stigningen. Samlet set har danske børsnoterede selskaber i perioden givet et afkast på 166 pct. i form af værdistigninger og udbytter. ​Børsnoterede danske aktier fordelt på investorsektor og akkumuleret månedligt afkastAnm.: Afkast er udbytter og værdistigninger. Det samlede afkast viser en indekseret udvikling for samtlige børsnoterede danske aktier.

Nyheden er leveret af Danmarks Nationalbank. Læs resten af nyheden her.

😀 Prøv vores låneguide 😀

DanskePenge.dk er specialiserede i at finde gode lånetilbud til dig. Lån fra 50 kr. helt op til 500.000 kr. og få et tilbud inden for få minutter fra et eller flere af de mere end 25 banker vi sammenligner.

button - Værdien af danske aktier er mere end fordoblet på fem år

 

Comments are closed.