Udlandet er fortsat interesseret i danske værdipapirer

I juni købte udlændinge danske værdipapirer for samlet 3 mia. kr. Det er ottende måned i træk, at de netto køber danske værdipapirer. Det er den længste ubrudte periode med opkøb siden 2009. Set over de seneste tre år har udlandets interesse hovedsageligt været i realkreditobligationer, med opkøb på samlet 300 mia. kr. Opkøbene har løftet den udenlandske ejerandel fra 15 til 22 pct. af den udestående mængde danske realkreditobligationer. Til sammenligning har der i perioden kun været et lille køb af danske statspapirer. Det afspejler bl.a., at den udestående mængde er på samme niveau i dag som i begyndelsen af 2012.Mens interessen for danske aktier har været begrænset i juni, hvor udlændinge kun købte for 1 mia. kr., har de generelt foretaget store opkøb i de senere år. Siden 2012 har de købt danske aktier for næsten 150 mia. kr. Interessen er særligt koncentreret om C20-aktierne, hvor de nu ejer 60 pct. af den udestående markedsværdi mod 52 pct. i juni 2012. Udlandets akkumulerede køb af aktier, stats- og realkreditobligationer​​Anm.: Akkumulerede køb og salg siden januar 2012. Udlandets beholdning af danske aktier, stats- og realkreditobligationer var ved udgangen af juni 2015 henholdsvis 1.309, 374 og 664 mia. kr. 

Nyheden er leveret af Danmarks Nationalbank. Læs resten af nyheden her.

😀 Prøv vores låneguide 😀

DanskePenge.dk er specialiserede i at finde gode lånetilbud til dig. Lån fra 50 kr. helt op til 500.000 kr. og få et tilbud inden for få minutter fra et eller flere af de mere end 25 banker vi sammenligner.

button - Udlandet er fortsat interesseret i danske værdipapirer

 

Comments are closed.