Udlånet til danske erhvervsvirksomheder stiger

Den samlede år til år-vækst i udlån til danske erhvervsvirksomheder er i juni 2016 på 2,4 pct., svarende til en stigning på 24,7 mia. kr. Dermed er udlån til erhverv nu oppe på 1.071 mia. kr. Fremgangen skyldes, at realkreditinstitutternes udlån til erhverv er fortsat med at stige, så de i juni 2016 stod for 68 pct. af de samlede erhvervsudlån. Samtidig er pengeinstitutternes udlån til erhverv for første gang i lang tid begyndt at vokse. I december 2015 var de nede på 331 mia. kr. – det laveste siden finanskrisen – men er siden årsskiftet steget med 14,7 mia. kr. til knap 346 mia. kr. i juni 2016. Udlånsvæksten til erhverv har i en årrække været højere i Danmark sammenlignet med euroområdet. I maj var udlånsvæksten i euroområdet 0,3 pct. sammenlignet med 1,0 pct. i Danmark. Tal for udlånsvæksten i euroområdet i juni offentliggøres samtidig med de danske tal.​År til år-vækst i udlån til erhvervsvirksomheder i Danmark og i euroområdet samt udlån fra penge- og realkreditinstitutter i Danmark​ 

Nyheden er leveret af Danmarks Nationalbank. Læs resten af nyheden her.

😀 Prøv vores låneguide 😀

DanskePenge.dk er specialiserede i at finde gode lånetilbud til dig. Lån fra 50 kr. helt op til 500.000 kr. og få et tilbud inden for få minutter fra et eller flere af de mere end 25 banker vi sammenligner.

button - Udlånet til danske erhvervsvirksomheder stiger

 

Comments are closed.