Om DanskePenge.dk

DanskePenge.dk er en hjemmeside med formålet at oplyse danskere om låntagning og økonomi. DanskePenge.dk modtager kommission ved at henvise brugere til danske banker.

DanskePenge er en uafhængig, online sammenligningstjeneste, som tjener penge på at videresende forbrugere til låneudbyderes hjemmesider. Kun ved hjælp af den kommission, som DanskePenge.dk modtager fra låneudbyderne, er vi i stand til at tilbyde den gratis service, som sammenligningstjenesten er. Vi viser et bredt udvalg af de online lånemuligheder, som findes i Danmark, men samarbejder ikke med samtlige udbydere på markedet. Vi råder altid forbrugere til at sammeligne fra flere udbydere ÅOP, inden de underskriver en låneaftale. Vi tager forbehold for stave-, data- og tastefejl.

Alt om de danske penge

Den danske krone er den officielle valuta i Kongeriget Danmark, Grønland og på færøerne. Dette har den været siden 1875 og alle mønter og selder med værdi større end 50 øre har sidenhen været gyldige som betalingsmiddel i Danmark og er det stadig. Den danske krone er bundet op til Euroen (fælles europæisk valuta) og har en cirka værdi svarende til 0,134 euro. Oftes benyttes omregningsformen 1 euro = 7,4345 euro.

Som mange ved er den danske krone opdelt i 100 øre, svarende til 1 krone. Siden 2008 har den mindste mønt været 50 øren men før dette har også 25 øren været brugt.  Af andre mønter findes 50 øren, 1 kronen, 2 kronen, 5 kronen, 10 kronen og 20 kronen. På sedel form findes 50 kronen, 100 kronen, 200 kronen, 500 kronen og 1000 kronen. De danske penge er dog på tilbagegang da Danmark er et af de førende lande indenfor elektronisk betaling. Mange butikker foretrækker betaling via. kredit kort eller MobilePay fra Danske Bank. 

Sjove mønter og sedler

I 1945 efter Tysklands besættelse af Danmark foregik der en stor pengeombytning i Danmark. Pengeombytning er når Nationalbanken beslutter af udfase et udvalg af de penge som er i cirkulation i samfundet. Dette sker typisk som følge af en kraftig inflation.

Mange af de følgende sedler er stadig gyldige ved ombytning i Nationalbanken: 5 krone sedlen, 10 krone sedlen og 20 krone sedlen.

Ved specielle lejligheder har Nationalbanken også udstedt mønter af højere værdi. F.eks. findes der mønter med værdierne: 100 kr. 200 kr. 500 kr. 1000 kr. og hele 3.000 kroner.

Fra før pengeombytningen i 1945 findes der yderligere mønter med værdierne: 1 øre, 2 øre, 5 øre og 10 øren. Måske har du hørt dine bedsteforældre eller oldeforældre fortælle om de gode gamle dage hvor man kunne købe is og slik for bare 2, 5 eller 10 øre.

Nationalbanken

Nationalbanken har eneret på udstedelse af penge for Kongeriget Danmark. Kongeriget Danmark dækker udover Danmark også Grønland og Færøerne. Før 1818 var det kongens opgave at uddele penge i samfundet, men efter stiftelse af Nationalbanken i 1818 overgik dette ansvarsområde. De danske mønter er dog stadig tæt knyttet til kongeriget og har trykt motiver af konger, dronninger, rigsvåben.

I perioden fra år 2009 til 2011 trykte nationalbanken nye sedler med højere sikkerhedsforanstaltninger der gør det svære at kopiere danske penge. Tema’et for disse sedler er danske broer og landskaber. 

Motiverne på sedlerne er derfor:

  • 50-kronesedlen – Sallingsundbroen og Skarpsalling-karret
  • 100-kronesedlen – Den gamle Lillebæltsbro og Hindsgavl-dolken
  • 200-kronesedlen – Knippelsbro og bælteplade fra Langstrup
  • 500-kronesedlen – Dronning Alexandrines bro og bronzespanden fra Keldby
  • 1000-kronesedlen – Storebæltsbroen og Solvognen

Papiret: De danske sedler er trykt på stærkt bomuldspapir som er smudsafvisende.

Vandmærke: Vandmærket i papiret ses, når sedlen holdes op mod lyset. Vandmærket viser et vikingeskib fra Skuldelev i Roskilde Fjord, samt tallet for sedlernes pålydende værdi.

Farver: De nuværende pengesedler har samme signalfarver som 1997-serien. Kulørerne på de enkelte seddelværdier i serie 2009 er dog ændret til mere lyse farver (violet, okker, grøn, blå og rød) i forhold til serie 1997.

Følemærkerne: For at tilgodese blinde og svagtseende er der trykt “følemærker” på 100- og 200-kronesedlerne, hvilket giver bedre mulighed for at skelne sedlerne fra hinanden. Pengesedlerne har som de forhenværende forskellig størrelse, hvilket også er en hjælp til blinde og svagtseende. For svagtseende fungerer sedlernes stærke farveforskelle også som hjælp til at skelne værdierne.

Underskrifter: Lige siden pengesedler blev en del af den danske pengeforsyning i 1713 har sedlerne fået påført underskrifter for at bevidne om deres ægthed. Pengesedlerne var kun gyldige som betalingsmidler, hvis de var underskrevne. I mange år blev dette gjort i hånden af udvalgte ansatte i Nationalbanken, men fra 1910 gik man over til at trykke begge underskrifter på sedlen. Før 1952 lagde Nationalbankens 12 ældste fuldmægtige underskrifter til sedlernes højre side, mens Seddeltrykkeriets chef tog sig af underskriften til venstre. Ordningen med fuldmægtiges navnetræk på sedlerne blev afskaffet i 1952, og det er nu Nationalbankens direktører, der sammen med hovedkassereren lægger underskifter til pengesedlerne.

Du kan læse meget mere om de danske mønter og sedler på Nationalbankens hjemmeside.