Nationalbankens vurdering af Dankort

17. maj 2017Dankort fungerer stabilt med høj tilgængelighed, og misbrug med Dankort er lavt i international sammenligning. Nationalbanken har vurderet Dankort efter de standarder for kortsystemer, som Den Europæiske Centralbank (ECB) har opstillet. Nationalbankens vurdering indeholder anbefalinger til Nets A/S, der er kortorganisation for Dankort.Nationalbankens anbefalinger til Nets A/S drejer sig bl.a. om mere systematisk håndtering af viden i relation til Dankort. Andre anbefalinger er, at Nets A/S’ risikoanalyser af den it-platform, som Dankort kører på, bør udvides i form af en risikovurdering af de øvrige relevante aspekter af Dankort, og at rammerne for beslutningsprocesser og kommunikation vedrørende Dankort bør styrkes.Dankort er danskernes foretrukne betalingsløsning, og det er derfor vigtigt, at Dankort er sikkert og velfungerende. Betalinger med Dankort udgjorde i 2016 omkring 60 pct. af omsætningen i detailhandlen; kontanter og andre betalingskort står for resten. En af Nationalbankens opgaver er løbende at overvåge, at betalinger i Danmark kan gennemføres sikkert og effektivt. Dankort er blandt de løsninger, der overvåges.Hele rapporten om vurdering af Dankort kan læses på Nationalbankens hjemmeside.Henvendelse kan rettes til Ole Mikkelsen på tlf. 3363 6027.

Nyheden er leveret af Danmarks Nationalbank. Læs resten af nyheden her.

😀 Prøv vores låneguide 😀

DanskePenge.dk er specialiserede i at finde gode lånetilbud til dig. Lån fra 50 kr. helt op til 500.000 kr. og få et tilbud inden for få minutter fra et eller flere af de mere end 25 banker vi sammenligner.

button - Nationalbankens vurdering af Dankort

 

Comments are closed.