Danske direkte investeringer i udlandet faldt i 2. kvartal 2016

Danske direkte investeringer i udlandet faldt 9 mia. kr. i 2. kvartal 2016. Det skyldes, at koncerninterne lån og handelskreditter blev reduceret. Faldet i 2. kvartal kommer efter, at danske virksomheder i 1. kvartal foretog store investeringer i udlandet. Virksomhederne bruger bl.a. de koncerninterne lån og handelskreditter til likviditetsstyring, og der er ofte store udsving fra kvartal til kvartal. Direkte investeringer består af investeringer i egenkapital, koncerninterne lån og handelskreditter. Den langsigtede udvikling i de direkte investeringer er tæt knyttet til egenkapitalinvesteringerne. Siden begyndelsen af 2011 er de udadgående direkte investeringer øget med 232 mia. kr. Det er store danske virksomheder som Mærsk-gruppen, TDC og Arla mv.,  der har foretaget størsteparten af investeringerne.Udlandets direkte investeringer i Danmark blev øget med 1 mia. kr. i 2. kvartal 2016, og dermed har aktiviteten været lav fire kvartaler i træk. De indadgående direkte investeringer er samlet øget med knap 90 mia. kr. siden begyndelsen af 2011, hvoraf de 59 mia. kr. blev investeret i 2. og 3. kvartal 2011. Det skyldes primært to store virksomhedshandler – japanske Takeda købte medicinalkoncernen Nycomed, og amerikanske Dupont købte Danisco.Direkte investeringer ind og ud af Danmark​ Anm.: Opgørelsen af direkte investeringer er foretaget efter retningsprincippet og er eksklusive geninvesteret indtjening.

Nyheden er leveret af Danmarks Nationalbank. Læs resten af nyheden her.

😀 Prøv vores låneguide 😀

DanskePenge.dk er specialiserede i at finde gode lånetilbud til dig. Lån fra 50 kr. helt op til 500.000 kr. og få et tilbud inden for få minutter fra et eller flere af de mere end 25 banker vi sammenligner.

button - Danske direkte investeringer i udlandet faldt i 2. kvartal 2016

 

Comments are closed.